søndag den 11. marts 2012

Fiberfest

 

Op kl.meget tidligt og så ellers kurs mod Ry sammen med 4 andre skønne piger. Jeg havde meldt mig til søde Charlotte Kaaes workshop med Mønsterstrik. Vi skulle strikke pulsvarmere med magiske nøgler. Virkelig sjovt. Der var dyb koncentration for det meste mens der blev strikket, men ellers gik snakken livligt ved bordet. Jeg sad ved siden af Garnfreak og overfor sad Monicakrista. Sikke et godt selskab. Der blev eksperimenteret med farver i stor stil "og her er ingen strikkepoliti, så man gør hvad man har lyst til" sagde Charlotte.
Vi skulle spytsplejse undervejs og der blev givet mange gode bud på hvordan man opnår bedste spyt:-) Tyggegummi i munden, tænk på en du er sur på osv. Men skægt var det og yngste har godkendt farvevalget.
Sikke mange fristelser jeg dog blev udsat for med Birthes ophørsudsalg (desværre), Garn10, Gotgarn, smykker, Tind tekstil og kunst og meget andet. Der kom (rigeligt) garn og spindefibre i tasken, som ikke er af de mindste og der blev lavet aftale om at der ikke måtte købes noget idag(søndag) til Rokketræf, mere herom senere. Der er mange indtryk der slet ikke er fordøjet endnu, så dette er sikkert ikke det sidste fra fiberfesten. Jeg glædes hver gang jeg er i sådan et selskab, over at et stykke strik kan bryde alle barrierer ned, for her kan man uden at skulle skamme sig, spørge ind til folks håndarbejde og så går snakken ellers .-)



lørdag den 3. marts 2012

Fiberrig weekend i sigte

Den kommende weekend står i fibrenes tegn. Jeg glæder mig til sammen med 4 andre dejlige piger at køre mod Ry, til Fiberfesten. Her deltager jeg i Charlotte Kaaes workshop "Mønsterstrik".  I den anledning var jeg nødt til at investere i garn, for intet på lageret (og det´ ikk´ engang løwn) passede til det vi skulle medbringe. Ja og så skal der vist bare hygges, snakkes, inspireres,møde nye mennesker med samme passion og måske springer der både spindefibre og garn i min kurv:-)
Dagen efter er der igen Rokketræf i Rinkenæs, hvor rokken skal motioneres. Det kan da kun blive en go weekend :-)

søndag den 26. februar 2012

Genbrug

I et gammelt hus er der altid noget at lave. Nu står næste rum for tur og de gamle gulvbrædder er stadigvæk fine. Så de bliver renset i fer og not og så bliver de genbrugt. Ja og de er vel snart 100 år gamle:-)

lørdag den 25. februar 2012

Ekstra masker på den nemme måde

Jeg læser med hos Christiane Burkhard, Lismi Knits og prøv lige at se hvilken genial ide hun viser på sin video. Lige noget for mig, der gerne bruger den slags løsninger for at slippe nemt om ved det ;-)

onsdag den 22. februar 2012

yderst vest på

Blåvand Fyr
En uge i Blåvand gjorde godt. Et hyggeligt sommerhus, med pool, spa og brændeovn så var der vist noget for alle. Der blev samlet konkylier ved Blåvand fyr, set på bunkere,bl.a. Tirpitz stillingen, tur op i fyret med formidabel udsigt, tur på Skallingen og fejret fødselsdag med døtrene og et par gode venner.


Det yderste vest
Der er smukt ude på den vestligste spids og især på Skallingen, hvor man kunne føle sig hensat til en kulisse i Ringenes Herre eller lign.
Tjaa, har den mon l......
Forunderligt klarede vi os en hel uge i Blåvand med kun at blive tiltalt på tysk én gang:-) Et dejligt sted er det og butikker mangler der da heller ikke. Mange havde op til 70% på alt, så der blev da oset lidt. Dog var det kun mig der fik noget med hjem, en lækker tyrkis skindjakke.  Men bedste butik er nu Ho Strik. Super sød betjening og et stort udvalg og rigtig hyggelig butik. Janes webshop skal jeg vist liiige slå et slag indenom( og gemme dankortet langt væk...eller;-))
Jeg nåede også strikke en Nessie i løbet af ugen, selvfølgelig med garn fra Ho ;-) (så var der en undskyldning for at skulle derned igen hvis der nu ikke var garn nok ;-)) Jeg havde nu også fyldt i tasken hjemmefra, så der ikke skulle mangle mulighed for at at strikke en pind eller 20.
Ringenes Herre landskabet på Skallingen. Meget facinerende
På stranden ved Skallingen
Nessie i Noro Kureyon Sock

søndag den 19. februar 2012

Dobbelt glæde

Hele 2 gange nåede jeg forbi hos Ho Strik;-)sikke en hyggelig og vel assorteret butik. Der kom garn til workshop, lidt Noro:-)og nye pinde med hjem, for der var gode tilbud i denne uge.

fredag den 10. februar 2012

Sikke en skøn sol.

Med dejlig varme fra solen, her hvor der er læ, kan man bare glæde sig til at strikketøjet snart kan motioneres udendørs igen;-)