torsdag den 28. april 2011

Hvad gør man ikke for sine piger ;-)

Ældste skal til Gallafest og så skal hendes snart 6 år gamle gallakjole frem igen. Den er faktisk blevet brugt en hel del gange, så det var ikke omsonst at sy den til hende dengang. Der skulle lige justeres lidt hist og her i siderne, men heldigvis er den lavet sådan at man kan vokse i den og selvfølgelig også modsat. Og hun er selvfølgelig den smukkeste til ballet, synes hendes mor :-)

mandag den 25. april 2011

Wavebird

Færdig. Så mangler "kun" hæfte ender, vaske og blokke. Helt sikkert et hit.

søndag den 24. april 2011

Spirende hyacinter

En kær veninde forærede mig disse to som hun selv havde strikket. Det er de bedste "påskeæg" jeg har fået i længe.

lørdag den 23. april 2011

Frokost med udsigt til kirketårn


 Idag ville vi have en dag ud af huset, så vi tog et smut til Tønder, fik tjekket butikker ;-) i den hyggelige gågade og fik frokst på Torvet med udsigt til kirketårnet. Vi brugte faktisk ikke nogen penge, heller ikke selvom jeg var i Hobby Sy og Strik. En fin og velassorteret garn forretning, men der var intet der fristede (og lageret derhjemme har ikke ligefrem tomme pladser i hobetal)
Jo det vil sige at vi efter frokosten gik til bageren og købte kager til eftermiddagskaffen. Dem indtog vi så efter at ha været ude og se Højer sluse og få håret blæst på plads eller omvendt. Her blev vi også lige mindet om stormfloderne vi kunne huske,i 1990 og 1999. Vi kunne da også begge to huske at det nye dige blev færdigbygget i  82.

lørdag den 16. april 2011

benzinos og drengerøve

Fredericia har idag været indtaget af drengerøve med benzin i blodet.
Der var scooterræs på køretekninsk anlæg og scootere i ALLE afskygninger og ombyggede modeller blev luftet. Luften var tyk af benzinos og larm fra scooterne, men det var vist en go dag for de unge mennesker ;-)


Vi foretrak at tilbringe ventetiden, mens der blev kørt, med at indtage madpakken på Fredericia Vold og gå en tur i byens meget flotte gågade. Vi fandt også byens to garnbutikker i gågaden og de lod meget tilbage at ønske. Én lukkede tidligt og lignede en noget overfyldt butik og den anden førte kun Addi rundpinde op til str 5.   Jeg manglede en 5½, så vi gik da bare igen.
Gågaden kunne mange andre byer godt kigge lidt i bedene, for det er en smuk gågade med en masse rislende vand. Virkelig hyggeligt og med et flot kig til volden i den ene ende og havnen og Lillebæltsbroerne i den anden ende.

torsdag den 14. april 2011

Strikkedamer på hærværkstogt gennem Broager

Der må være en masse smil om læberne når borgerne i Broager kommer rundt i byen idag. Godt med sådan en happening i anledning af strikkecafeens 5 års jubilæum.
Jeg havde godt hørt en lille fugl synge om det, så det var jo kun at vente på at JV var på pletten.TIMO BATTEFELD

onsdag den 13. april 2011

Vickis give away


Vicki fra 2 bags full laver nogle søde reder (som sikkert kan indeholde en masse lækre påskeæg :-))
Så jeg deltager helt bestemt i hendes give away igen. Prøv selv at se efter.....

Vicki from 2 bags full makes some lovely nests ( where I could keep lots of eastereggs :-))
So I´m joining her give away again. Have a look your self............

lørdag den 9. april 2011

Nye sko

Et ønske jeg har haft længe var nogle ordentlige løbesko. Det smukke vejr gav det sidste skub og investeringen er gjort. OG de er indviet med en gå/løbetur:-)på 6km

Endnu en UFO fløj fra kurven

Selvom vi går mod lunere tider ved jeg at modtageren bliver glad for sine sokker:-)

torsdag den 7. april 2011

Færdig

Langt om længe er sokkerne til ældstes kæreste færdige. Sokker er ikke mit hotteste emne ligenu. Men de er rigtig lækre. Ikke så tykke så de passer til årstiden.

onsdag den 6. april 2011

Det er ganske vist

at Randi har en Give away som jeg da bare må være med på.

Nu må det være helt sikkert

at foråret er her. Ikke at jeg betvivler det, men at køre en tur gennem Nørreskoven, Danmarks længste løvskov og se anemonerne i skovbunden og de tykke knopper på træerne er bare noget af det bedste jeg ved. Nu bød lejligheden sig, da yngste var afleveret ved færgen så kunne vi ligeså godt tage turen gennem skoven.
Imorgen skulle turen så gerne gå til Broager på Annas Minde, hvor Spindeforeningens lokalgruppe Sønderjylland har spindeaften. Det er bare SÅ længe siden jeg har haft mulighed for at være med, så det glæder jeg mig til.