onsdag den 31. august 2011

Man skulle jo nødigt...

løbe tør for garn, vel. Heldigvis har Elin åbent ugen ud, men så er det også slut.
Yngste har ønsket sig et Stocholm Scarf, så vi måtte lige en tur derom og så smuttede der også lidt i kurven til mig ;-)

søndag den 28. august 2011

Det var så den sommerferie

På mandag starter jeg på arbejde igen efter 3 ugers sommerferie......det var nu ikke solen vi har været plaget af, nærmere af regnen. Meningen er at vi gerne skulle få høstet når jeg har ferie og det har vi skam også været igang med. Men det er blevet besværliggjort af alt den meget regn. Det har været noget deprimerende at se kornet ligge under vand eller ligge fladt på jorden med aksene fyldt med 8-10 cm spirer på, groet fast i jorden igen. Heldigvis er det ikke alt der ligger ned, så der kommer også fornuftigt korn ind. Men tørt er det ikke, så der skal tørres i år, rigtig meget.
Men trods "sure" opstød over vand, så tog vi os en regnvejrstur til Rømø og spiste den dejligste frokost på Havneby Kro. Det kan godt anbefales. Vi lagde vejen forbi Kommandørgården, en smukt istandsat gammel kommandørgård, smukt beliggende i landskabet....men kaffen er de nu selv ude om at vi IKKE ville indtage hos dem, for mutter sad og røg ude i gangen hvor man kom ind og der stank af røg på toilettet. Det ødelagde lige lysten. Der så ellers rigtig hyggeligt ud, derinde i cafeen.



Jeg havde sat et mål at jeg ville være færdig med mit Topstykke i ferien og det er jeg også blevet. Den mangler kun at blive skyllet op, så er den klar til brug. Men jeg har da allerede gang i næste projekt som er Muslinge kjolen fra Hjelholts uldspinderi.


onsdag den 17. august 2011


lånt her http://defemibyen.blogspot.com
Mon ikke nogle af de krigsgale herrer rundt om i verden kunne ha brug for sådan en taske, med indhold. Tænk hvis de havde lært at strikke, sikke en ro de ville kunne finde. 

søndag den 14. august 2011

Mon de også har styr på DET?

Planteavlsdirektoratet har helt styr på hvornår efterafgrøderne skal være sået, men har de så også styr på vejrguderne???? Nej her er der vist noget de absolut ikke kan styre !!!!
Det er dybt frustrerende at se det bare regner og regner og kornet bare bliver mere og mere vådt...og kvaliteten derefter. Rigtig træls.
Nå, men så må man finde det positive frem og sige at så kan jeg få lov til at deltage i strikkeaften med mine veninder. Min lokale garnpusher, mit absolutte favoritsted, holder ophørsudsalg fra imorgen. Ærgerligt, men jeg respekterer hendes valg til fulde. Det er lidt underligt at støtte et ophørsudsalg hos en som man er kommet til at kende og synes er et dejligt menneske, men ikke at komme er vel ikke at støtte op om hendes valg. Så jeg skal til udsalg.
Jeg føler mig da lidt heldig at jeg nåede lidt på tøj-udsalg i år, det er ikke altid jeg finder tid lige når det går løs. Godt der også er udsalg på nettet hos Two Danes hvor jeg var heldig at få købt denne skønne kjole til ½ pris. Den bliver jeg glad for, helt sikkert.

tirsdag den 9. august 2011

Flensborg

Yngste og jeg tog en tur til Flensborg for at kigge på skoletaske og såmænd bare hygge os lidt. Vejret har ikke artet sig til høst endnu, så vi kunne tage afsted med ok samvittighed. Vejret var dog med os mens vi bevægede os rundt i Grosse Strasse og kiggede tasker og vi skulle da også liiige et smut i Rote Strasse for at besøge Wollsucht. Jeg fik det sidste nr af SpinKnit med hjem (slet ingen garn) og yngste endte da også kun med at købe 2 ruller gavepapir/bogbind. Taskerne er betydeligt billigere i Tyskland, så vi tager en tur igen når hun endelig har besluttet sig. Om det bare er mig der har en ualmindelig sart næse skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes at tyskerne altid har en tendens til at anvende parfume i overmål (det dufter ikke, men stinker) og det er bare ikke mig med alt den parfume. Da vi atter drog mod DK, trak en stor byge hen over fjorden og den flotteste dobbelte regnbue åbenbarede sig. Her er hvad der var tilbage da vi kom til Fleggaard i Wassersleben, men smukt det var det.

tirsdag den 2. august 2011

Aftensmad med udsigt

Så er høsten igang. Aftensmaden, nybagt pizza, blev nydt med denne smukke udsigt:-)