tirsdag den 1. september 2015

Tiltrængt tur til Todbjerg

Birte gjorde mig for laaang tid siden opmærksom på at Annette Danielsen lavede en strikke event, "strik i Todbjerg"  i august, ja nu skriver vi sørme allerede midt september. 
Vi aftalte at det ville vi med til. Vi havde en skøn dag sammen med en masse andre strikkeglade kvinder og mænd og med masser af lækre sager at gramse på, kigge på og selvfølgelig købe;-) Det hele foregik i et tempo så man virkelig kunne nyde dagen og vejret var med os og vi sad og strikkede ude i solen. Vi faldt straks i snak med nogle andre strikkere på bænken ved det lille forsamlingshus.
Man fornemmede overalt, at mange lokale var engageret i Strikkedagen. Nogle havde sørget for rigtig lækker mad og nogle børn solgte kage, med en frisk kommentar til:-) "den er godt nok hævet meget, men den er altså vildt go" mens han selv spiste chokoladekage. Vi måtte også Annette Danielsens nye bog Blomsterstrik med hjem. Så vi stod i kø foran hendes hus helt ud på gaden. Det gjorde nu intet for også her faldt man hurtigt i snak med andre strikkere. Vi mødte også Anne med sit smukke sjal og Karin fra Spindeforeningen. Skønt at hilse på jer begge to. 
I kirken var der smukke strikmodeller udstillet. En god oplevelse for kirken i sig selv er et sted til fordybelse og det passede jo fint når man skulle fordybe sig i smukke strikmodeller fra de nye bøger der blev solgt. Og der gik ikke længe før det var besluttet hvilke modeller der skulle strikkes først;-)