søndag den 22. februar 2015

Det lykkedes...

Jeg nåede det, lige til tiden, at aflevere det søde babytæppe. 3 dage efter blev hun født. 
Tæppet blev godkendt ( der var nu heller ingen anden løsning 😉☺️) og er taget i brug med det samme. Så nu er der strik til MIG på pindene igen. Jeg er gået i gang med høstjakke nr 2, i højlandsuld i farverne lilla og nattehimmel fra Garnudsalg. Eneste ulempe, den kræver godt lys at strikke. 
Et tørklæde i cottonwool i koks og Gollum, samme sted, er også kommet på pindene. Man må jo ha noget til bilstrik og tvstrik;-) 
Noget af det jeg nyder meget for tiden, er at se en forvandling af nogle af vores nu tidligere marker, til sø. Det var en lang proces at få tingene forhandlet på plads, men det bliver smukt og et sted som vi vil nyde. Vi kan allerede nu høre masser af fugleliv, selvom vi ikke bor lige ned til søen, som bliver på ca 148 hektar. 
Jeg var for ikke længe siden til den årlige  generalforsamling i Spindeforeningen. En skøn dag, med MASSER af grin, dejlig mad, gensyn med dejlige mennesker, spind på rokken så man er fyldt op til randen af glæde når man kører hjem igen. Om 14 dage skal jeg til årsmøde i Gavstrik for første gang. Jeg glæder mig meget til at tilbringe tre dage med strikkende kvinder:-)