tirsdag den 31. august 2010

Så kom der lidt af spolen igen.

Ikke at der slet ikke er kommet noget af rokken her i sommers, men 25-30 grader er varmt, for varmt til at spinde. Nu fik jeg så spundet den lækre (dyre) fiber som jeg købte i Saltum hos Kajoli. Det er Merino med 50% silke. Men det er blevet vildt lækkert og løber 400 meter pr 100 gram. Det er første gang det er blevet så tyndt. Det er vist dedikeret til en halsting ;-)

fredag den 27. august 2010

Noget for noget...

Manden min og jeg fandt først på ugen ud af at det ville regne nogle dage endnu, så vi tog chancen og lejede en rigtig lækker luxus hytte på  http://www.skyttehusetscamping.dk/  , bare for 2 overnatninger. Campingpladsen har nogle rigtig søde og hjælpsomme værter og den ligger bare så skønt derinde i skoven.

Manden ville gerne se El-museet ved Tange sø og jeg ville gerne en tur i Garngalleriet i Ry. Så vi fik begge lov at vælge noget vi skulle se.

Elmuseet var rigtig spændende men det kræver en hel dag, når han er så interesseret i det ;-)

Jeg klarede trods alt Garngalleriet på noget kortere tid. Sikke en lækker butik, spækket med alskens lækre garner. Jeg fik lidt fibre med hjem, man skulle jo nødigt mangle noget :-)
Området omkring Silkeborg søerne i virkelig et besøg værd. Her kunne jeg godt køre lidt på mountainbike(selvom jeg nok ville tabe pusten lidt for en stund). Vi gik også en tur rundt om Slåensøen, en af Danmarks reneste søer.  Nu er der åbenbart også så småt kommet liv i mejetærskerne rundt omkring, så vi prøver også nu.

lørdag den 21. august 2010

Tænk hvis der skulle opstå huller på mine garnhylder

Det ville ikke være godt :-) (Og jeg HAR også brugt af garnlageret i sommers)
Så jeg købte "lidt" ind hos Elin. Halv pris kan man vel ikke lade ens næse gå forbi, vel ? Så det blev til 2 x 8 ngl hør fra Marks og Kattens til denne her http://cocoknits.com/knit/garments/women/liesl.html  og 8 ngl NORO Silk Garden og 7 ngl NORO Silk Garden Lite . Jeg måtte også have lidt spindefibre med hjem, så der røg lidt corriedale og 2 bdt BFL superwashed med hjem.
Selvom der ikke ligger specifikke projekter til NORO garnet, skal det nok blive brugt, for det er bare mit yndlingsgarn. Men jeg har dog et Feather and fan sjal i tankerne til det pink farvede. Jeg har et i forvejen, i NORO Silk Garden men kunne sagtens få plads til et til.

fredag den 20. august 2010

Man må vel godt være lidt misundelig....

I spindeforenings regi er der spindeweekend i Højer, næste weekend. Jeg ville rigtig gerne med, men jeg kan ikke løbe an på at ha en hel weekend fri ligenu, hvis jeg skal med i marken.  Der er ikke høstet alt for meget dags dato og det ser heller ikke særligt positivt ud for den kommende uge. ØV ØV. Idag eller imorgen bliver der sået raps. Så kan vi måske med held tage lidt hjemmefra, når vi nu alligevel ikke kan høste.
Det går fremad med trøjen til min mor og den skal nok blive rigtig go til hende.

Dejligt med hjælpende hænder.

Noget nyt skulle der ske, så alt mit Madam Blå, som har fulgt mig de sidste 30 år faktisk, er taget ned fra væggen , vasket af og bliver efter tørring pakket i papkasser og sat på loftet. Det skal ikke ud. En del af tingene har været min mormors, men jeg trængte til noget andet.
De to ældste af de unge mennesker i huset gav en hjælpende hånd i haven idag. Græsset blev slået, der er meget at slå og der blev luget og fjernet ukrudt i pænt store mængder. Mon man skulle belønne dem med en biograftur ?? :-)
Ligeom lidt vil jeg på garnudsalg i Mjang hos  http://www.mmggarnogfiber.dk/ Jeg har nemlig købt en opskrift på en tunika som skal strikkes i hørgarn og det skal altså købes hos Elin.

torsdag den 12. august 2010

Fri

til at gøre hvad jeg har lyst til...næsten da. Er på standby, hvis der skal høstes. Sådan er min lod i denne tid. Men det giver da tid til at strikke, få ordnet opgaver som ellers bliver liggende og nyde at jeg ikke behøver stå op kl.6. Er godt på vej med trøjen til min mor. Men hvor er det godt at jeg ikke er nybegynder i at strikke, for havde den forlængst ligget dybt nede i kurven. Jeg kontaktede Familie Journalen for at gøre opmærksom på fejlen og derefter Marks og Kattens. Hos M&K snakkede jeg med en meget sød dame og vi fik den gået igennem og det endte med at jeg fik originalopskriften tilsendt, men det er sørme der fejlene er skrevet !! FJ har rettet opskriften til så det passer. Så der må jo være noget om snakken ;-)