søndag den 25. april 2010

Hvad kan være bedre end at sidde i terrassedøren og spinde på sin nyvaskede,nypudsede og nysmurte Ejstrupholm?

lørdag den 24. april 2010

Nyt værktøj......

Så kom Ejstrupholm-rokken i hus. Der skal nok lige lidt smergellærred til og måske et dryp smørelse, så tror jeg såmænd den kører. Det er vist længe siden den har været i brug. Jeg glæder mig til at få vejledning af kyndige kvinder, vedr. rokken :-)
Det er ihvertfald et smukt stykke arbejde Aa. Riis har lavet. Der fulgte også 2 håndkarter med i handlen, som skal afprøves snarest.

onsdag den 21. april 2010

Ny brugt rok.......

Håber at heldet er med mig. Jeg vandt buddet på en Ejstrupholmrok fra 1984 på QXL. Så håber jeg bare at det er et godt køb. Det er jo med at ha is i maven når man bare køber uden at ha set det live.
Men lige om lidt, næsten da, står den her og spinder er jeg sikker på.

mandag den 19. april 2010

En meget kreativ kvinde

Hun laver de skønneste kreationer ud af garn, ikke lige det jeg selv havde fået ideer til. men smukke er de og sælges gør de også skulle man blive fristet. Prøv lige at se disse skønne reder lavet af garn, dog kun til pynt, men sådan en redefuld (med lækre påskeæg, måske) ville falde i god smag her.

onsdag den 14. april 2010

Næsten færdig.....

Min Abstract stola har godt nok taget tid (Laaang tid) men mærkeligt nok har jeg ikke været ved at opgive den på noget tidspunkt. Der har også været en del andet på pindene samtidig med. Det er jo også rart med afveksling i arbejdet. Jeg er sikker på at den bliver et hit når den er klar. Jeg mangler 34 "vinkler" at strikke. Ikke ret mange i betragtning af at der er omkring 280 i alt.
Nu er der igen godt gang i pindene, for det hjælper at man kan sidde ude i eftermiddagssolen og nå et par stykker.

fredag den 9. april 2010

Multitasking

At kvinder sagtens kan multitaske, blev rigeligt bevist igår. Dagen bød på rokkesitning, altså en invitation til dejligt spindeselskab, på den anden side af vandet. Min kære mand havde vist ikke stor tiltro til at vi fik meget spundet på de 3 timer vi havde til rådighed, inden vi igen skulle hjemad, men vi beviste da noget andet :-)
Vi nåede da at kigge på rokke, se på færdige projekter, drikke kaffe, vende verden og jobsituation og spinde. Om aftenen var der igen spindeaften i Broager på Annas minde. Her var der også dejligt selskab af spindende kvinder og masser af kreative ideer blev udvekslet.

søndag den 4. april 2010

Give away

Sikke en sød taske. Mon man kunne være heldig?http://vicki-2bagsfull.blogspot.com/