torsdag den 28. marts 2013

Det fører til noget at være på strikkekursus

Efter en skøn påske med besøg af dejlige mennesker er hverdagen igen på fuld knald.
Jeg må sige at kurset satte en masse i gang. Jeg fandt et strikkekit som jeg har ønsket mig længe, men som kostede en bondegård...ja hvad gør man så? Jo.. alle de nye ting jeg lærte på kurset inspirerede til selv at afkode opskriften og hvor er det fedt at prøve at lave alle de strikkeprøver som skal danne grundlag for projektet.
Garnudsalg.dk har jo den lækreste højlandsuld i lige de farver jeg skal bruge, så "send" blev der lige trykket😊
Jeg fandt også disse bøger om opslag/aflukning hos Saxo. De ser rigtig gode og anvendelige ud. Så er der ingen undskyldninger for uskønne kanter mere👍


fredag den 22. marts 2013

Strik og velvære


Så forsvandt resten af ugen med travlhed og lidt lange dage.
Jeg var jo på kursus i Tind tekstil og kunst sidste weekend sammen med Birte og som dagene går og de forskellige teknikker får lov til at bundfældes i min hukommelse, forstår jeg godt hvorfor jeg var så træt, hver aften.
Der var fuld koncentration på når vi strikkede.
Ind i mellem kunne man ikke høre at der sad 14 kvinder og strikkede.
Koncentrationen var høj og ind i mellem har vi nok lignet de små skolepiger der skulle lære at strikke ;-)
Vi fik lært en masse om pæne opslagninger til ethvert stykke strik. En medkursist havde funder en bog med, jeg mener over 200 forskellige måder!
Der blev vist forskellige aflukninger, smukke kanter og det perfekte knaphul fik vi også lært.
Jeg synes Hanne er en formidabel underviser med stor tålmodighed og lydhørhed overfor sine elever. Bodil styrede tidsplanen så intet blev glemt og vi fik rigtig lækker mad serveret fra Vestkystens gårdbutik. Ja og at man kan sidde med så dejlig en udsigt hele dagen, gør jo det hele endnu bedre.
Jeg synes det var dejligt at møde så mange strikkende kvinder, med vidt forskellig baggrund og se at en fælles interesse kan samle os. Sådan har jeg det også med spinderiet. Strik og spind, bryder alle mure ned og man bliver lige, fordi man brænder for det samme.
Jeg fik hilst på nogle af de medbloggere, Lene, Tine og Gitte som jeg af og til læser med hos og kommenterer hos.
Lørdag prøvede vi en times Yoga. Spændende, men også hårdt. Det kræver nok mere end én gang for at få noget ud af det.


Søndag var der linet op til wellness i form af ansigtsmassage, som vi skulle lave på hinanden. Pia fra Pure Care stod for det. Det var rigtig dejligt at prøve og det er nogle lækre produkter.
Da vejrudsigten ikke lovede det bedste kørevejr for os der skulle sydpå, valgte vi at køre til middag.
Vi kom dog heldigvis hjem uden at køre i de store snemængder. Vi kørte nemlig langs vestkysten hjem, hvor det knap var så slemt.
Det er ikke sidste gang jeg melder mig til strikkekursus. Det var så hyggeligt og lærerigt, ja og så havde vi det vældig skægt med at strikke prøveklude om aftenen, fordi Birte og jeg, fandt et fælles strikkeprojekt som vi selv, skulle regne ud:-)
Tak til Bodil, Hanne og medkursister for nogle hyggelige dage.









søndag den 10. marts 2013

Jeg var heldig....

at vinde på Ingerlises giveaway.
Jeg har vundet en opskrift til denne skønne taske.
Det bliver spændende at lave den, er jeg sikker på. Jeg har før filtet tasker, men denne her er da bare så smuk.
Det var lige afslutningen på en dejlig søndag med barnedåb, dejlig mad og snak. Imorgen starter jeg igen på arbejde efter at jeg måtte ha en sygedag for første gang i flere år. Snot en mas og hovedpine og hoste, fik mig til kapitulere og det var vist det der skulle til.
Allerede i går kunne der strikkes igen og det hjalp selvfølgelig også på det hele.
Dejligt at det snart er weekend igen...for så skal jeg jo på kursus hos Tind. Spørg lige om jeg glæder mig....

mandag den 4. marts 2013

Søndagstur

Det har været det skønneste forårsvejr idag. Så vasketøjet kom udenfor på tørresnoren. Jeg elsker duften af det friske tøj, der har hængt ude.
Vi gik en tur ned til havnen og nød den skønne udsigt undervejs.









Jeg måtte liiiige ha et sjal på pindene igen....så Camomillle er i gangsat.
Men...øv, den ene pind knækkede lige pludselig. Mon de stadig byttes?





fredag den 1. marts 2013

Forårsfornemmelser

Jeg er jo så umådelig heldig at jeg i mit job kan være udendørs og arbejde :-)
Så det var kun at sende DMI en venlig tanke, da de i morges sagde at " i dag kommer foråret" her fik de ret.
Det var skønt at mærke solens varme og fornemme at NU kan det ikke vare længe......(mon den holder?) før jeg kan sidde ude med et strikketøj igen eller en kop kaffe efter fyraften.
Jeg har allerede læst om folk der har siddet i havestolen og slikket sol og 15 graders varme:-)
Der er i hvert fald masser af fuglekvidder, landmanden har hørt lærken i går👍 og katten går og miaver og der strintes (øv) på nærmest alt......jo jo der er forår i luften.
Billedet er taget her i formiddag i det smukkeste solskin, men når der er modlys, bliver det omvendt, men alligevel smukt......