mandag den 30. maj 2011

Ladywalk



Det gør vi gerne igen, går ladywalk. Vi var 6 piger der sammen ville gå 7 km ruten på Kær halvø ved Sønderborg. At gå for en god sags skyld ville vi da gerne og så fik vi motioneret sammen, både ben og snakketøj ;-)
Der var den skønneste udsigt hele turen igennem og Sønderborg Pipes and Drums stod ved Hoveddammen og spillede for alle vi 4010 kvinder der passerede forbi. Så har du set en turkis slange af format bevæge sig igennem landskabet her til aften så var det såmænd bare
4010 kvinder på Ladywalk.

onsdag den 25. maj 2011

Øens smukke steder

Vi var 7 ialt der havde sat hinanden stævne for at gå turen rundt om Mjels sø. En frisk tur så det ud til at blive. Vi nåede rundt i tørvejr men blev godt blæst igennem. Godt at vi så kunne indtage kaffe og lækkert tilbehør i et lunt køkken efterfølgende. En lækker pakke kom med posten idag, med farver til spindefibre (jeg skal vist liiige ha et lynkursus i farvelære hos ældste) og en masse cd-tene, som vi skal have med når vi er 4 medlemmer fra Spindeforeningen, der skal sidde og spinde, når der er mølledag på Havnbjerg Mølle d.19. juni. Det glæder jeg mig til at prøve. Skærtoft Mølle, Brøggeriet, Slagter Nielsen og et lokalt landbrugsmuseum skal også deltage den dag.  Så må vi se om der er nogen der vil lægge vejen forbi møllen som ligger ualmindelig smukt på en bakketop, med en flot udsigt over det nordlige af øen.

søndag den 22. maj 2011

Kreativt marked

Her i weekenden var lokale og udenlandske(tyske) meget kreative kunstnere samlet på Røde Næb for at vise deres flotte ting frem.

Jeg nød lige at have fri et par timer til at se de smukke ting(og købe lidt ;-)) Jeg prøvede også denne jakke, som nær var blevet hængende på mig.....ligesom når garn og fibre nærmest kan springe i kurven af sig selv. Men jeg klarede fristelsen. Nu ved jeg hvem kunstneren er, nemlig Mette Larsen fra Blans. Mette have også lavet nogle sjove og smukke brocher/blomster af stofrester og filt, så der røg et par med hjem.
Jeg erhvervede også 2 små akvareller af min lokale yndlings kunstmaler, Inger Dethlefsen fra Mjels.
Som man kan se er der bare smukt på Røde Næb.

fredag den 20. maj 2011

Ulden vask

Så er min alpakka uld blevet vasket. Det ser faktisk okay ud og er ikke filtet helt sammen. Frem med kartemaskinen.

torsdag den 19. maj 2011

Det slog til

Det blev lige stort nok til at være en lækker halsklud. Farverne er faldet rigtig godt ud i mit noro look a like projekt:-)så det kunne jeg måske godt lokkes til igen.

mandag den 16. maj 2011

365 meter pr 100 gram

Når jeg nu var "smart" selv at arrangere marked i den forgangne weekend, så jeg ikke kunne tage til Saltum, så måtte jeg jo prøve at fortrænge min "fejlplanlægning".  Egentlig ikke noget problem må jeg tilstå, for weekenden blev rigeligt fyldt ud. Men som afstressningsmiddel måtte rokken igang med noget BFL, flerfarvet og jeg fik taget dette lækre éttrådede alpakka af garnhaspen, så det kan blive vasket. Det er de skønneste farver fra Karin. Nu er den anden halvdel af det vundet over på garnhaspen og der må det så lige sidde lidt, så det ikke snor sig så meget, når det bliver haspet af.

tirsdag den 10. maj 2011

Luften er tyk

af den skønneste duft af raps. Jeg elsker den tid hvor rapsen står i fuldt flor og dufter så intenst at intet andet trænger igennem.

søndag den 8. maj 2011

Spræl i farverne

siger mine piger. Nu skulle mit Noro look a like på pindene. Det bliver til en halsklud/et sjal efter eget mønster.

torsdag den 5. maj 2011

Nessie

Jeg havde knap nok fået enderne hæftet og tørklædet skyllet op, før det hang om halsen på en sød kollega og der blev det sørme hængende.

søndag den 1. maj 2011

Ribe blev lige tjekket lidt ud

For at hele min ferie ikke skulle gå op i forefaldende arbejde (det er der ALTID en masse af) så fandt vi på at vi ville en tur til Ribe og hygge os, se på Vadehavet ved Kammerslusen, I Domkirken en tur, se de spændende udgravninger ved kirken og spise dejlig mad.
Jeg havde bokket et værelse med morgenmad i Klostergade hos familien Sperber. Der var bare rigtig hyggeligt, gode senge at sove i og morgenmaden var fortræffelig, skal jeg hilse og sige.
Vi fik set alt hvad vi havde tænkt os og besøgte også kirken vi boede næsten klods op af, Sct. Catarinæ kirke og klosteret ved kirken.
Vi fandt faktisk, efter anbefaling af Ulla, vores husværtinde :-) nogle gode steder at spise. Quedens gård kan varmt anbefales. Meget hyggeligt gårdmiljø, hvor man kan sidde og nyde den veltilberedte og bestemt ikke dyre mad. Da vi blev kaffe latte tørstige fandt vi en plads i solen, lige ved åen, hos Kolvig. Og sikke en lækker kage der blev serveret til kaffen.
Strikketøjet blev også liiige luftet lidt. Nessie skulle da ikke ligge der og blive glemt i tasken....
Senere kørte vi ud til Kammerslusen og sad i solen i langt over en time. Hørte på vandet på vej ud og så og hørte fuglene der havde vældig travlt med at opføre parringsdans for hinanden. Kikkerten blev hentet så vi bedre kunne se fuglene og vi så skam også sort sol ovre mod Esbjerg. Det er ren lise for sjælen bare at sidde der og kigge og lytte..... og ellers ikke andet.
Restaurant Kammerslusen stod for da vi igen (vi synes næsten ikke vi gjorde andet:-)) ville spise. De serverer lækker mad til overkommelig pris. Og mæt bliver man også.

 Spændende var det at se hvor de var ved at grave ud, lige ved siden af  Domkirken. Her er man ved at blotlægge en grav, muligvis fra middelalderen, sagde de 2 søde piger. 




Vi gik en masse rundt i byen, blot for at nyde det smukke gamle miljø der er i Ribe. Ude på Dronning Dorotheas vold fik vi blæst i håret og et smukt udsyn til Ribe og Marsken.
Da vi vendte snuden hjemad igen, dagen efter syntes vi faktisk begge to, at det føltes som flere dage vi havde været væk. Det er vist tegn på at vi trak stikket ud for en stund.
Skøn tur.

På vestkysten igen.

Manden og jeg tog lige en overnatning i Ribe på B&B.