søndag den 27. maj 2012

Sommerligt

Tærtebund med marcipan overtrukket med mørk chokolade, derpå Jordbær med græsk yoghurt rørt med vanillekorn og sødemiddel. Ét stykke er rigeligt til mig og DÉT smager af sommerB-)

lørdag den 26. maj 2012

Strikkeprøve

Jeg skal være tante til oktober og jeg har lovet forældrene et barnevognstæppe. Så jeg strikker i blackhill højlandsuld fra Garnudsalg. Dét kan jeg da lige holde til i det skønne sommervejr:-)

tirsdag den 22. maj 2012

Én blandt mange

Igår aftes mødtes jeg med mine strikkeveninder for at deltage i Ladywalk .Vi fik en skøn tur med den skønneste udsigt over Alssund og Kær Halvø. Vejret viste sig fra den gode side med let vind og sol. 4202 kvinder i én lang række er altså noget der fylder i landskabet :-) Da kvinder jo kan mere end en ting af gangen blev der motioneret både ben- og snakketøj. Pludselig mens man går der i mængden råbes der hej og så står derlige et par gamle naboer eller et par spindeveninder. Skønt. Jeg er altså med igen næste år, på 7 km ruten, altså.
Underholdning var der også undervejs. Sønderborg Pipes and drums stod ude ved Kær Vig og spillede for os. Inde ved 5km rastet sad et bigband og spillede for os.

søndag den 20. maj 2012

4 skønne fridage

afblomstret mælkebøttemark
den ville ikke af igen
 Så venter hverdagen lige om hjørnet igen. Det gør heller ikke noget for 4 dage fyldt med gode ting giver ny energi til en travl uge. Der har været skønt besøg af min spindeveninde, og vi fik skam spundet, strikket og snakket;-), frisørbesøg, til åbent hus på svigersønnens arbejdsplads, besøg af moster, snuppe en morfar(eller to), besøge forældre og cykle i det skønneste lumre sommervejr for at komme til Kreativt marked i Mjels. På Kreativt marked var Mette atter med, med sine meget smukke filtede ting. Jeg var nødt til at købe denne skønne halskæde (den ville ikke af:-)) Der var keramik, pileflet, knive, trædrejeri, tøj, smykker, decoupage, malerier i mange foreskellige udgaver og sidst men ikke mindst den skønneste udsigt.




Her ses Mettes smukke filtede kjole i grøn



De smukke omgivelser nydes
min Pimpinelle roser blomstrer og dufter fantastisk ligenu=sommer

Sommertegn har der vist sig mange af. Gøgen der kukker og man må tage de korte bukser på, svalerne er kommet, rapsen står i fuldt flor og dufter så skønt, aksene på vinterbyggen er næsten skredet igennem og markerne ligner grønne velourtæpper og mine Pimpinelle roser blomstrer og dufter fantastisk dejligt.
velduftende gult



onsdag den 16. maj 2012

Travlt men ganske ok

Kreativ marked ved Mjels sø - 1
Inger Dethlefsens akvarel af stedet hvor Kreative dage afholdes
Tiden flyver afsted lige pt. Men så glæder jeg mig endnu mere til den kommende mini ferie, hvor en god spindeveninde kommer på besøg og der skal snakkes, spindes, strikkes og verden vendes og vi har tid til det.
 Jeg skal også til Kreative dage ude på Røde Næb ved Mjels. Her er der masser af spændende ting at beundre og købe ;-)
Ja og så må jeg hellere fordybe mig ved rokken nogle timer med lidt lækker uld, det er jo ren opladning til den kommende uge;-)

tirsdag den 8. maj 2012

Et minde....

fra en svunden tid. Spritbåden der engang havde fast rute mellem Danmark og Tyskland. Husker at vi, da vi var børn og familien fra Nordjylland var på besøg, skulle med en tur. Vi var lige i Flensborg en tur idag. Gågaden er blevet flot igen og helhedsindtrykket mere roligt, efter en større opgravning og renovering..

søndag den 6. maj 2012

Naturens egne krydderier

For nogle uger siden var jeg på kursus på en lokal naturskole. Her lavede vi suppe med brændenælder, bøgeblade, løgkarse, vejbred, skvalderkål og mælkebøtteblade. Mums det smagte godt. Det skal jeg bare prøve igen. Jeg får da strikket lidt på muslingetunikaen og på tunikaen i Grønlandsk uld. Men det gode vejr gør jo at haven også kalder(temmelig højt;-))