fredag den 26. december 2014

Reflektion, tanker og intentioner.......

Jeg synes ellers ikke december var fuld af aftaler, men vupti, så var det alligevel jul.
Det var skønt at have fri i dagene op til jul. Det var tiltrængt, kunne jeg mærke. Juleaften var vi hos svigerforældrene, med svoger, svigerinde og niecen på 2.
I år havde jeg hele tre strikkede julegaver som skulle foræres væk. Det ene fik ældste, og de to andre var til vores venners døtre.
Alle faldt heldigvis i rigtig god jord hos modtagerne. Havde jeg haft den mindste tvivl, havde jeg ikke strikket noget til dem, det ville jeg kun ærgre mig over bagefter. Sådan tror jeg mange andre end jeg har det med strik. 
For en del år siden startede vi på at skrive julebrev, en måde at reflektere over det år som snart er omme. 2014 var også et år med mange gode oplevelser at se tilbage på.
Ældste der fik kørekort
Yngste og kæresten der blev studenter og også flyttede hjemmefra
Lærepladser til yngste og kæresten
Gode ferieoplevelser med manden min
En skøn tur til Saltum uldfestival med Birte og Fritz 
En stue under ombygning og som snart er færdig
En større jordfordeling blev afsluttet og en ny æra begynder
Mange skønne strikketimer med Birte 
Ny strikkelæring også med Birte
Knap så meget spind på rokken, men intentioner om meget mere:-)
Hyggelige aftner med de andre spindeglade 
Samvær med gode venner og familie
Slægtsforskning
Udfordringer på job
......og sikkert mange flere ting...
I morgen er det atter hverdag. Fint nok. Jeg kan godt lide den dagsrytme vi har i hverdagene. Vi kommer tidligt op og får noget ud af de lyse timer. 
I min juleferie har der også været tid til at følge med på både instagram og blogger. Måske er det bare fordi at jeg er ved at være "gammel" at jeg nogen gange ryster på hovedet af hvad man kan sælge som "pynt" til boligen. F.eks kan man købe en gammel varmelampe til smågrise for 500kr.....!! JEG vil ikke ha den hængende i mit køkken, nul. Jeg har gået og flyttet på dem i stalden og ved godt hvor ulækre de var af fluelort og stank af grise...;-) Jeg har ikke noget imod hverken griselugten eller fluelort, men ikke om jeg vil ha det hængende over spisebordet....(griner) Gamle zinkspande til 300kr.... Ja de skulle bare vide hvor meget vand, foder, døde høns osv der er slæbt i dem, en gang i tidernes morgen, så er de nok ikke så retro mere(griner) Nå det var vist bare et lille host fra mig, der ikke hopper med på marmor, griselampe, zinkspande......osv-bølgen. 
Nytårsforsætter...bedre med intentioner. Mere spind på rokken, gerne mere strik, mere motion, mindre chokolade, mere grønt og frugt. Så har jeg vist ikke lovet mere end hvad jeg kan holde:-) 

Godt nytår her fra mig! 







Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar