Sydpå

 I dag var der aftalt besøg i Flensborg med et vennepar. Pigerne skulle i Rote Straße, til Wollsucht og drengene havde andre ærinder. Jeg skulle hjælpe veninden med at finde garn til et sjal. Da Noro ikke forhandles i miles omkreds derhjemme, måtte vi bare sydpå. Her ligger også Flensborgs allerbedste garnbutik, Wollsucht. Det blev ikke Noro, men et ligeså lækkert garn fra Zitron hun valgte. 

Jeg havde ellers FORSVORET at jeg ikke skulle have garn med hjem.........men, der lå 2 nøgler af den smukkeste ultratynde alpaca, i den helt rigtige farve og tiggede og bad om de ikke måtte komme med mig hjem. Så bliver mine knæ jo bløde som smør og min rygrad som en regnorms...og vupti....

Det er altså også et lækkert sted at handle og betjeningen utrolig sød. Veninden og jeg brugte efterfølgende lidt tid på at lave lidt research i gaden, så vi ved hvad vi gerne vil studere nærmere næste gang. Ingen af os er nemlig til stormagasiner, powershopping og parfumerier, så stemningen i den lille gade passede os fint. Her er et kig i en af de små baggårde. Her boede en meget spændende keramiker, som skal besøges en anden gang, ligesom Wollsucht heller ikke har haft besøg af os for sidste gang;-)

Læring og fornøjelse i sigte

Jeg har meldt mig til et kursus ved Ho strik, med Lisbeth Tolstrupd. 8.marts og dagen efter er der Rokketræf i Rinkenæs. Sikke en dejlig weekend jeg kan glæde mig til. 

Så kan rokken igen findes frem fra gemmerne, for det er der den befinder sig lige pt. Der er ikke fysisk plads til at jeg kan sidde og spinde (og ha den stående fremme hele tiden) mit garn er også lidt fordelt over hele huset, synes jeg. Pyha...det er hårdt. Jeg nyder at have mine små oaser af garn, parat til at gramse på og et strikketøj lige til at gribe. Men "det skal jo være skidt før det bliver godt", siger et ordsprog vist. Jeg strikker igen lidt på min muslingetunika fra Hjelholts. Det er "kedelig" strik, men den bliver rigtig god. Den skal nemlig gerne snart overgå fra kategorien UFO til FO ;-) 

Sten i vejen...

Lige pludselig kan jeg se hvor meget det virkelig betyder at jeg har mine kreative oaser rundt om i huset. Jeg er blevet begrænset en del i mine udfoldelser, da vores stue skal renoveres og så er alt spredt rundt om i huset. Stuen er reduceret til et værelse på 15m2 og den plejer at være 40, så lidt klemt er det blevet. Mange ting er pakket ned andre steder i huset, så jeg kan nærmest ikke komme på mit dejlige lager. Når man graver i et hus fra 1864, hvor der før har ligget et bindingsværkshus, så finder man kampesten i store mængder OG størrelse....

Dette er nu også den største vi har fundet. Den måler 50x50x150cm, så det kræver taktik når den skal ud af huset. Men det er mændene her i huset gode til, så den skal nok komme ud. 

Kvikstrik

Ja det kan det kaldes i dette tilfælde. Måske kan nogen gøre det hurtigere, men 2 aftner...så røg disse luffer af pinden. Strikket i Filcolanas Peruvian highland. Der gik ikke engang et helt nøgle til. De er til min nieces datter på 4 mdr. De kan også bruges som sokker, da de er strikket i spiralrib. 

I dag bestod min Tempelblomst sin prøve, da vi skulle arbejde i en bygning der nok ikke ville klare et energitjek særlig godt. Den har hængt på mig hele dagen og har holdt mig dejlig varm. 

Et hit

Det var værd at vente på:-) , at Tempelblomsten blev færdig. Den har en overhøj lækkerhedsfaktor. 

Ingen tvivl om at den vil blive brugt flittigt. 

Så nu er der luffer til niecens datter på pinden. Jeg strikker selvfølgelig 2 på én pind;-) 

Håndboldstrik

Det er spændende....både strik og håndbold. Godt " nerverne" kan dulmes med lidt ribstrik på Tempelblomsten, denne gang med den rigtige farve:-)

Dejlig weekend i sigte

I går aftes tog jeg til Spindeaften sammen med flere af de lokale medlemmer i Spindeforeningen. Det er altid hyggeligt og der snakkes og udveksles erfaringer. I går aftes snakkede vi om hvad vi gerne ville sætte os som mål i det nye år. At holde rokken kørende, lidt mere end det forgangne år, anvende de fibre jeg har på lageret, farve, strikke af det spundne må være noget af det jeg gerne vil. I hvor stor udstrækning jeg så når det.....vil jeg lade være usagt. Én ting var vi meget enige om, nemlig at det at spinde er ren meditation. Sidste år har strikketøjet så til gengæld fået mere opmærksomhed. 

I morgen går turen så "mod vest" til Birte, hvor der skal hygges, snakkes, spindes og planlægges fælles oplevelser i de kommende måneder. Jeg glæder mig til en dag i godt selskab, hvor vi skal lave lige det vi så gerne vil:-) Søndag er hjemme dag, hvor husets arbejdende mænd skal ha en hjælpende hånd eller måske lidt god forplejning:-) De er nemlig ved at grave stuegulvet ud, så vi kan komme i gang med en længe tiltrængt renovering af rummet.