lørdag den 20. april 2013

Gearet ned

Da min bedre halvdel rundede det skarpe hjørne, for snart et pænt stykke tid siden, forærede jeg ham et wellnessophold. Nu skulle det så være! Markarbejdet var overstået, så vi skyndte os at booke værelse på Hotel Vejlefjord.
Det er da det bedste vi har gjort for os selv i lang tid (udover lækkert garnkøb 😄😉)
Stedet ligger langt fra byen, i den smukkeste natur, ned til Vejle fjord.
Jeg forstår godt at det har været et sanatorium engang. Her har man kunnet få den vigtige luft til helbredelse og stedet har også været ret anerkendt.
Vi nød vores ophold i de termiske bade, kolde og varme, inde og ude. Ingen ure på væggene, til at stresse en. Bare nyde og være i nuet. Vi gik også en tur ned til vandet, hvor der var sus om ørerne, inden vi skulle spise. vi fik den lækreste mad og blev mætte, selvom portionerne ikke så store ud. Jeg skal love for at vi blev gearet ned til nærmest nul. Selv dét at starte bilen for at køre hjem, føltes "irriterende" for så var der larm og "fart" på igen. At turen hjem så foregik i den trælse fredags trafik over Vejlefjord broen, gjorde det ikke mindre irriterende.
Heldigvis har jeg også fået et wellnessophold til fødselsdag og jeg kunne nu vældig godt tænke mig at blive forkælet samme sted igen, måske med blad på træerne næste gang😉
Jeg har slet ikke strikket mens vi var der, men jeg mangler kun 1/4 af takkerne på Camomille.





4 kommentarer:

  1. Godt du nu er nedgearet;0). Lidt ekstra info ;0) Jeg har tilbragt en del af min barndom i de omgivelser, da min mormor ofte var indlagt. Jeg mindes især de utallige buketter anemoner jeg har plukket og videresolgte for en krone, en ret pæn pris på daværende tidspunkt.

    SvarSlet
  2. Det lyder som en rigtig dejlig weekend og det ser ud til at være et rigtigt lækkert sted :-) Selvom det selvfølgelig ikke slår garnkøb ;-)

    SvarSlet
  3. Lyder som et fantastisk weekend - og sikke en flot natur - jeg kan godt forstå du godt kunne tænke dig endnu et ophold :-D
    Kh Karen

    SvarSlet
  4. Sus, jeg kan lige se dig for mig, i skoven for at plukke anemoner:-) Jeg forstår godt at mennesker bliver raskere at være i de skønne og rekreative omgivelser.
    Lene, vi havde det lidt som om vi havde været væk mere end bare det døgn vi var der. Så det har gjort godt:-)
    Karen, jeg er ret sikker på at vi skal derop igen. Naturen er bare flot omkring Vejle.

    SvarSlet