fredag den 5. juni 2015

"Nervepirrende"

En interessant auktion på Lauritz.com blev bekendtgjort på facebook. Et af mine favoritgarner, Noro Silk Garden var til salg. Jeg bestemte mig for at følge auktionen og....vildt......jeg vandt den. 
Så nu har jeg garn til MEGET længe og til mange gode projekter i noget af det garn jeg er vild med. Dog er den røde en jeg vælger at sige at hvis nogen gerne vil købe, så er det til salg. 
I juni deltog jeg i WWKIPD på Sønderborg slot sammen med en masse dejlige kvinder med samme interesse. Vejret holdt sig lige til 15 minutter før planlagt slut, så det kan vi vel ikke klage over. Over 40 kvinder mødte op og rigtig mange af slottets gæster kiggede forbi og hørte om vores happening.
I juli måned er der for første gang i over tyve år holdt sommerferie. Jeg plejer altid at arbejde og kollegaerne holder fri, men i år havde de brug for at holde fri senere og så måtte jeg vige. Men jeg ER blevet lovet nogle fridage i høsten, for ellers bliver det godt nok hårdt med dobbelt job. 
Men vi har nydt at holde fri og var en uge i Lønstrup inden feriesæsonen gik i gang for alvor. Det gjorde godt. Vi havde fantastiske solnedgange hver aften stort set. Strikket fik jeg da lidt, men ellers blev der gået ture, besøgt et par loppemarkeder, Skagen, Grenen, Råbjerg Mile, Rugbjerg Knude Fyr og Mårup Kirke blev også besøgt. 
Vi var også så heldige at få besøg af mine canadiske slægtninge som vi aldrig havde mødt før. En stor dag, for os alle. Og vores skoleengelsk blev støvet af skal jeg love for. Så det har været et par måneder med mange dejlige oplevelser for os begge to:-)
Nu venter høsten lige om hjørnet så kom nu du danske sommer, med sol og varme, så vi kan få det hele tørt i hus. 




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar