lørdag den 5. oktober 2013

Nu må der slappes af...

Fredag bød på et jubilæum af en særlig slags. Vi er 8 piger som har til fælles at vi er gift med en landmand. Vi har holdt sammen i 15 år og det måtte fejres med en god middag i byen. Så der blev hygget og nydt at vi bare kunne sætte os og lade maden blive serveret. Vi er faktisk en Erfa gruppe, med kvinder med samme baggrund. På så mange år ændrer mange ting sig, men vi holder stadig fast i vores samvær og mødes ca 8 gange årligt til virksomhedsbesøg, en gåtur et udvalgt sted (måske med guide) bordet rundt snak, teater og meget andet. Selvom det blev sent måtte vi op tidligt, for yngste skulle sendes med toget kl.5.54 fra Sønderborg. Hun er nu på vej til USA på studietur, sammen med sin 3.g klasse. Det bliver en oplevelse for livet, helt sikkert. Det er en god klasse og nogle fantastiske lærere de har med. Så vi er klar med Skype på pc'en :-) Mon ikke der bliver tid til en forbindelse. 
Her i formiddags kunne man på Universe, komme og grave Dahlia knolde op. De skulle til at lægge blomsterløg til foråret, så man kunne kvit og frit hente knolde, selvfølgelig skulle entreen betales, men vi har jo årskort. 
Når vi nu var dernede, måtte vi lige prøve en tur i elbilen. Det var spændende. Der er ryk i den og bare det at den ikke larmer, som vores noget ældre bil gør, er jo også en anderledes køreoplevelse. Men vi er nu sikre på at det ikke er sådan en vi skal ha. 200 km på en påtankning...nej vi tager den gamle;-)
Mon Ikke der skulle strikkes lidt mere på sokkerne i dag? Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg strikker dem på denne måde. Det er MEGET nemmere;-)



2 kommentarer:

  1. Hvor er det hyggeligt naar man klarer at holde sammen i saadan en forholdsvis stor gruppe over saa mange aar. Haaber datteren faar en dejlig tur og lidt skype-tid til sine foraeldre ( det sidste er mindre sikkert hihi).
    Laekre farver til stroemperne. Hvad er det for noget garn????

    SvarSlet
  2. Lin, garnet er 6 trådet Regia strømpegarn, fra lageret :-)
    Jeg er også vild med de skønne pangfarver.
    Vi må jo sige at "intet nyt er godt nyt" ;-)

    SvarSlet