fredag den 21. september 2012

En fantastisk go lørdag

Wauw, at en skøn spindedag kan virke så længe, er en dejlig oplevelse:-)
 I lørdags var det tidligt op og så afsted mod Odense, for at tilbringe dagen i det allerbedste spindende selskab. Spindeforeningen havde inviteret til spindedag og 30 spindeglade kvinder satte hinanden stævne. Dagen bød på masser af spinderi, gode historier og erfaringer der blev delt med andre, særdeles gode indkøb(især en lille fin håndten fra Hr. Aaes), gymnastik i det fri, dejlig mad og workshops i at karte et bat og spinde på håndten,tilrettelagt af foreningens entusiastiske bestyrelse.

Godt at jeg var møgtræt da jeg kom hjem, for ellers havde jeg da kartet bats og øvet mig i at spinde på håndten med det samme.
Hvor er det da bare fedt at være med i den forening, med sådan en bestyrelse, der formår at smitte andre med deres store glæde med at spinde og med så mange spændende og pragtfulde medlemmer der gerne deler viden med hinanden.
Vores kartebats blev nummereret og så var der efterfølgende lodtrækning. Så alle fik et overraskelses bat med hjem. Mit så, ved første øjekast, lidt for beige ud, absolut ikke min bedste farve, men da jeg først fik fingrene i det var der de smukkeste blå farver gemt i det. Nu spinder jeg det så på min nyerhvervede Aaes håndten. Bestemt en udfordring, men ikke større end at jeg nok skal få styr på det.

3 kommentarer:

  1. Uhh, hvor er jeg ked af jeg missede de oplevelser. Men dejligt at høre og se dagen var præcis så god som eg forestillede mig :0)

    SvarSlet
  2. Øj, hvor ser dit garn godt ud :-) Det var nu godt at du købte den Aaes-ten.....de er nu gode :-D

    Knus

    SvarSlet
  3. Sus, ja det var en skam du missede denne dag. Vi savnede dig jo i flokken:-) men der går vel ikke længe inden vi ses igen?
    Kirsten, jeg er jo langt bagud....men øvelse gør mester og jeg kan mærke at det er ligeså godt til at stresse af ved som rokken er. Jeg forsikrer dig at der er GODT med sno på tråden, ligner måske det første på rokken;-)
    Knus Kis

    SvarSlet