mandag den 3. oktober 2011

En lørdag i spindende selskab


Tidligt op og nyde solen stå op, på vej for at mødes med en spindeveninde og slå følge med hende. Vi landede i god tid i Esbjerg, nærmere betegnet Midtgård.
Her havde 2 dejlige kvinder og Karin arrangeret spindedag. 21 spindeglade kvinder mødte op og jeg skal lige love for at der var gang i rokkene og snakketøjet.
Vores sønderjyske spindehjørne

Hanne Nothlev kom og viste sine meget smukke kreationer frem. Sikke en masse inspiration det gav til videre arbejde.





Ingen skal sige at det er for varmt til uld, for vi holdt alle skansen trods det, at der var varme rekord for oktober, 26 grader. Der blev kigget på rokke, gramset på lækker uld og udvekslet masser af ideer.

Der lyttes til Hanne







Jeg havde medbragt mit meget lilla farveeksperiment og fik bekræftet at jeg skulle lege lidt med det i kartemaskinen, så ville det sagtens kunne bruges. Godt med erfarne folk til at hjælpe.
Her arbejdes med kartemaskine og rokke
Hele dagen igennem blev vi ovenud godt beværtet. Rundstykker, pålægskagemand og lækker kage. Tusind tak for en dejlig dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar