søndag den 26. december 2010

Hvid juleaften til 4

Juleaften blev som forventet uden den resterende familie. Ingen havde den store lyst til at kaste sig ud i snemasserne for blot at skulle hænge der. En af grundende var nok også at de, som kunne føre bilerne ikke havde lige stor erfaring med den slags kørsel. Nu mødes vi så om nogle dage og så har vejret altså bare at arte sig, har det. Vi havde en dejlig juleaften med gås af egen avl på bordet og den lækreste ris a la mande, som yngste på snart 17 klarede. Ældste lavede de brune kartofler, så alle fik vist lært noget i tilgift den aften ;-) Det har altid været en tradition i mit barndomshjem, at denne aften kunne ingen sige sig fri for at hjælpe og sådan er det så blevet i mit eget hjem også.
V hyggede os med gave udpakning og det var dejlige gaver vi fik allesammen. Sågar hjemmelavede. Ældste havde tegnet de sødeste karrikatur tegninger af hele familien og sat dem i en rigtig fed ramme.
 Igår var vi så ude og se hvordan verden så ud. Der var smukt men også bidende koldt. Mine kæmpe store bredbladede bambus der ellers når et pænt stykke op over taget på halmfyret havde lagt sig som en tunnel, ud over græsset. Men de plejer at være meget hårdføre, så de får lov at være.





Sneen lå højt på de udsatte steder rundt i byen. Manden min hjalp da også nogle naboer med at grave sne væk med hans rendegraver, så de kunne modtage julegæsterne, i forgårs og igen idag, for sneploven lod vente på sig. Vi har ikke første prioritet her og det er også OK.
Glædelig 2. juledag her fra øen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar