Som så mange andre før mig, måtte jeg også lære hvordan man karter på maskine. Sidste år var jeg så heldig at Kirsten gerne ville sælge sin, så jeg slog til. Om jeg nogensinde får kartet så meget af én slags uld at jeg kan lave et større projekt, skal jeg lade stå hen i det uvisse, men det er en skøn oplevelse/læreproces, at få lov til at købe ham, lære at sortere ulden(lære at være kræsen, forstås) lære at vaske det UDEN at det bliver en "flot filtet pude" for så efterfølgende at køre det igennem kartemaskinen.
Jeg prøvede også for noget tid siden, at farve noget uld, ½ merino+½ silke og det blev temmelig kulørt. Men jeg er nu ganske tilfreds med resultatet. Det er blevet Navojo tvundet for at styre farverne.
Det er dejlig læsning, at du stille og roligt får lært de forskellige håndteringer af uldfiber. Og især dét med at, det er vigtigt at sortere ulden med HÅRD hånd. Fordi " livet er for kort til for dårlig uldkvalitet".
SvarSletVi er jo så heldige at vi spinder af lyst og interesse og ikke af nød :-)
Dit garn ser rigtig godt ud.
knus Kirsten
Ja til at starte med var jeg jublende glad bare jeg fik noget uld, men der gik ikke længe før kræsenheden meldte sig. Jeg gider ikke spilde god spindetid på elendig uld. Jeg nyder den stille læringsproces, som bl.a.du jo er flink til at være supporter på:-)
SletHvor ser dit garn flot ud. Jeg skal også snart til at spinde gotlandsk uld, og når jeg nu læser at det er dejlig blødt garn ja så må jeg nok snart i gang
SvarSletJeg plukker også al elendighed ud af hammen. F.eks græs, slidte spidser og ekstraklip. Det giver en lækker uld.
Slet