onsdag den 20. juni 2012

Eksamenstid

Ældste har nu i et års tid gået på adgangskurset til universitetet. Der var nogle karakterer der skulle forbedres og i mandags var hun så oppe i matematik. Hun havde gjort sig mange tanker, om hun nu kunne sit stof, men det var en MEGET stolt og MEGET glad pige der ringede og fortalte at hun havde fået 12. Hendes første nogensinde. Så glæden var også stor herhjemme. Hun har om nogen fortjent det, for skolegangen har ikke altid været nem. Ikke sjovt når "klassekammeraterne" i folkeskolen sad og grinede af hende når hun fremlagde i folkeskolen, så bliver man bestemt ikke sikker i noget som helst. Yngste var også til eksamen i sidste uge og der var tonen en anden da hun ringede hjem, dog ikke pga karakteren, men fordi hendes egen lærer havde siddet og smågrinet af hende (og andre) fordi hun ikke kunne svare på et spørgsmål. Spørgsmålet var egentlig ikke et hun skulle kunne svare på ift opgaven, men så kunne han åbenbart more sig over hendes manglende svar!!! Dét synes jeg ikke er ok. Så jeg fik en snak med skolen, om lærerens manglende evne til at opføre sig neutralt og voksent især. Det er nok med én datter der ikke har følt sig anerkendt i skolen.
Det kan godt være at de på papiret er "voksne" men de er altså stadig og til enhver tid mine piger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar