søndag den 31. oktober 2010

Kreative kvinder på tøsetur


Vi var fem meget veloplagte kvinder som drog til Kreative dage i Fredericia igår. Vi havde arrangeret sammenskuds formiddagskaffe/the med boller og frugt. Så vi fik lækker bagagerums  kaffe/the inden vi begav os ind i Alladins hule. Sikke en festlig dag vi fik. Nogle af os havde været her før og andre var med for første gang, så alle havde forskellige oplevelser. Der var bare så meget lækkert som kunne sniges med hjem, men man må altså kende begrænsningens kunst for at kunne gå rundt deroppe en hel dag. Jeg måtte dog forbi Karin og ha noget af hendes uld med hjem. Jeg manglede en blå til at tvinde sammen med silken som jeg er igang med at spinde og så røg der lidt silketwist med, til at pynte brocher med. Jeg fik også lokket 2 af de andre piger til at prøve at spinde hos Karin. Rigtig skægt for de lignede bare mig da jeg prøvede for første gang. Vi har også investeret i filt fra JHK-design, som skal laves til brocher. 2 rundpinde til lacestrik fra Addi og et stykke hør i lilla til en tunika kom også med hjem.
Og hold da op hvor var både poser og hoveder fyldt op da vi endelig ved lukketid vendte retur mod syd.

søndag den 24. oktober 2010

Ny energi

Giver det at have nogle dage fri og bare kunne nyde det og slappe af med mand, døtre og ældste datters kæreste. Vi tog til Skåne i et hyggeligt sommarstuga/sommerhus og alle klarede 5 dage uden internet og uden opvaskemaskine. Det var egentlig dejligt. De unge vaskede op flere gange dagligt og vi voksne ligeså. og det var jo faktisk ganske hyggeligt. Vi tog lidt på tur rundt i området for at se bl.a. Halla Mölla, Glimmingehus og Ales Stenar ved Kåseberga. Det var det skønneste stille vejr med lidt frost ved jorden og solskin.
Ved Halla Mölla udbrød yngste: "Altså mor dit tørklæde er jo helt vildt flot i disse efterårsfarver" og så skulle der ellers fotograferes :-)
Glimmingehus er imponerende og fangede også de unge mennesker. Gabestokken blev i det mindste afprøvet :-)

Ved Ales Stenar kunne vi nyde den flotteste udsigt, faktisk helt til Bornholm.
Malmö skulle også afprøves og det indrømmer jeg gerne, at storbyelsker er jeg ikke. Men Ystad som vi har besøgt flere gange er hyggelig og her er et fint udvalg af butikker. Dog har de nogle møgkedelige garnbutikker hvor man ikke kan købe noget særligt og de forhandler åbenbart kun PONY strikkepinde.
Jeg fik også startet på min tunika i hør OG huskede at lave strikkeprøve og den passede, men efter 13 cm strik med 328 masker kunne jeg godt se at det ville blive str XXXXXXXX-L så det var en ommer. så nu er det mindre pinde og en større og bedre strikkeprøve inden jeg stater på opgaven.

mandag den 11. oktober 2010

Bare med at nyde det

At kunne sidde ude på trappen, en lun eftermiddag i oktober og strikke og drikke kaffe sammen med manden, er pragtfuldt. Man bliver varm i kinderne og fyldes med energi. Jeg fik da også lige sokke-strikketøjet motioneret. De bliver til mig selv disse lækre sokker. Karin har farvet garnet og mine piger synes også at det er nogle vildt seje farver. Jeg arbejder intenst på at min mors trøje bliver færdig i denne uge. Bomuldsgarn og jeg bliver aldrig perlevenner uanset hvor lækkert det er. Nej, jeg savner at få lækker uld på pindene igen. Jeg skal dog lige ha strikket en tunika i hør først også til mig selv.

onsdag den 6. oktober 2010

Silkeblødt

Endelig kom jeg igang med at spinde mine silkefibre, som jeg købte af Karin på generalforsamlingen. Det er da slet ikke så svært endda. Det bliver vildt flot med de farver og mine gode supportere Susanne og Karin, støttede og vejledte mht til hvilken farve merino det skal tvindes sammen med. Den omtalte farve indkøbes dog først når vi skal til Kreative dage i Fredericia sidst på måneden. Så har jeg da noget jeg skal ha købt deroppe ;-) (som om jeg ikke kommer til at slæbe noget med hjem)

søndag den 3. oktober 2010

Spindende dag på Midtgård

Det har været en rigtig skøn dag i spindende selskab af mennesker som jeg bliver glad helt ind i sjælen af at være sammen med. Inspiration fra nye mennesker som jeg ikke havde mødt før, hjælpende hænder til dem der havde brug for det, den lækreste mad og nogle skønne kvinder, Valborg, Poula og Karin som havde arrangereret denne dag for os. Tusind tak fordi I ville.


Kaj Thaysen var fortalte om pasning og pleje af Angorakaniner og viste efterfølgende hvordan man klipper en kanin. Han havde medbragt den lækreste, blødeste Angorakanin som skulle agere model. Ulden var 7½cm lang nogle steder, imponerende. Det gjorde han rigtig godt og hans passion for dyrene skinnede tydeligt igennem. Karin havde igen medbragt sine skønne og MEGET fristende fibre og ligeledes havde de 2 søde piger fra Uld og Hobby medbragt lækre fristende fibre. Kaj havde også sine bløøøde angorafibre til salg. Der blev, igen, fundet fibre jeg ikke kunne undvære helt og de skal nok blive til lækre ting og sager. så blev batterierne lige ladet op igen.