Spindende weekend i Højer...

At Spindeforeningen bare er den bedste forening at være medlem af, fik jeg endnu engang bekræftet i den forgangne weekend. Hanne havde på eget initiativ arrangeret en spindende weekend på Kiers gård i Højer. Vi var 27 der havde valgt af sætte hinanden stævne på dette skønne sted. Stedet emmer af historie og er bevaret i den gamle stil. 

Lørdag var der undervisning af Hanne Pjedsted i "fine finesser og små fiduser". Så vi lærte anderledes opslagninger og aflukninger, sammensyninger, perfekte knaphuller og strik med magisk løkke (magic loop) et super godt kursus, selvom jeg har været på et næsten identisk med Hanne i Tind i foråret. 

Der var "show and tell" hvor man kunne vise hvad man havde spundet, hvordan og til hvad. Og ellers blev flotte garner og projekter vist frem og gramset på. Lis havde medbragt de skønneste skind af Gotlænder, spelsau og finuld. Og tænk...det lækreste gotlænderskind "sprang" over i min stol og ville ikke flytte sig igen. Tja...så måtte jeg jo ha det med hjem. Min sidekvinde Jette, havde sørme præcis samme oplevelse. 

Der blev også indkøbt lidt Spindefibre fra Birthe P. og Lis havde også lækre fibre med. 

Vi besøgte også "Hanne i Højer". Sikke en lækker butik, med mange fristelser;-) jeg måtte lige ha den flotte sjalsnål  med hjem. Den passede perfekt til mit Ligthwawes sjal.

Vi har spist den lækreste mad hele weekenden og hjemmebagte kager :-) 

Det har været en fantastisk dejlig weekend som har fyldt mine energidepoter op igen. Der er spundet, snakket, grinet, fortalt mange gode historier, spist dejlig mad, gået en tur eller to, strikket sjove halsting og selskabet har været fantastisk godt. Der er med sikkerhed knyttet nye venskaber, "bare" pga en fælles interesse. 

I dag er yngste vendt hjem fra USA. Der er vist mange oplevelser der skal fordøjes og genfortælles. Men en spændende tur har det været.

Ja og så har jeg haft glæden af en dejlig dreng på 2 1/2 år som er helt fascineret af at sidde ved rokken og få maskineriet til at køre. Vi har spundet sammen på min rok og hvor var det skønt med de små fingre der forsigtigt holdt ulden mens jeg spandt. Man bliver da helt blød om hjertet af sådan en lille fyr, der på 2. dagen insisterer på at prøve igen.