Lørdag havde vi besøg af dejlige mennesker og aftensmaden skulle selvfølgelig indtages i haven, under valnøddetræet. Der var varslet regn fra DMI, meeen ude ville vi være. Så vi startede i god stil, men efterhånden blev vi klar over at måtte lave en lille gardering :-) Vi fandt pavillonen frem og ind under træet med den. Det hjalp for en god tid, men sådan en er ikke tæt, så da utæthederne virkelig viste sig og bulder og brag kom for tæt på, trak vi alligevel indenfor. Men det var vildt hyggeligt at sidde derude og nyde at temperaturen faldt.
Birte og jeg havde lavet fælles ordre hos Kenneth, så jeg fik mine garnblomster overdraget. Vi har meldt os til strikkecamp på Gammelbro Camping og skal lære at strikke mønsterstrik hos Bodil Munch.
Så der skal kasserne medbringes.
Nu har jeg heldigvis fri nogle uger, dog uden planer om udrejse;-) så mon ikke jeg får tid til at finde et mønster frem. Der skal også spindes, helt klart. Men varmen + min indre radiator gør at det er rarest at sidde udenfor. Så må jeg bare tage grejet med ud:-)
Mit Lightwawes sjal tager også form. Jeg strikker i Kenneths højlands lammeuld (den lyse lilla) og mit håndspundne wensleydale uld.
Det ser lækkert ud med garn i mange farver! Mht lørdag aften blev vi også fanget af tordenvejret. Det var SÅ lummert og der var vildt mange dyr om eftermiddagen, så jeg overtalte familien til at køre til Rømø for en dukkert. Den blev kort da temp. var faldet til 19 grader og det rumlede i det fjerne...
SvarSletDet bliver et flot sjal :-) Der findes næsten ikke noget bedre end at sidde ude i læ en regnvejrsdag med torden og lynild - kan godt forstå I trak den ud til det sidste :-)
SvarSletSpændende med mønsterstrik hos Bodil, så skal du nok ende med at blive en haj :-)
Så ses vi jo nok i Årøsund, Kis.
SvarSletJeg har bestilt plads til mig og mit telt, og tager afsted om torsdagen. Har dog endnu Ikke bestilt workshops, måske jeg bare skal nyde dagene som de er, med garn og pinde:-)
Tak for en hyggelig aften med bulder, brag, dejlige mennesker og lækker mad. Hyggelig som altid :-)
SvarSletDer findes ikke noget bedre end at ha døren åben når det regner ligeså stille og alle duftene friskes op af sommerregnen.
SvarSletKirsten jeg håber på at høsten ikke kommer "i vejen" den dag.
Lene og Tina, jeg må glæde mig til koldere dage, for lige nu er det alt for varmt med sjal.
Birte, det var rigtig hyggeligt under træet;-)
Rigtig god fornøjelse med kurset i mønsterstrik.... Det var sådan mine sjaler startede. Nu synes jeg det er det sjoveste og mest spændende strikkeri!
SvarSletDet foreliggende arbejde ser også mega spændende ud!