mandag den 20. august 2012

Pyha, jeg erkender gerne at jeg IKKE er til 30 graders varme. Så må man bare finde på indendørs sysler mens det er allermest varmt. Så med alle døre og vinduer åbne, så der var luft igennem, stod jeg og kartede lidt Lama uld. Ja ja det lyder skørt....kan ikke klare varmen men karter uld;-)
Men så er det da klar til spinding. Der var nu ikke så meget, men lidt har også ret. Jeg har da også haft gang i rokken og har spundet noget af den flerfarvede uld. Jeg er i gang med sidste uges arbejdsfri og idag skal det sidste vårbyg høstes. Vi har skullet vente på at naboen fik høstet, så vi kunne komme over på vores stykke. Det er en go fornemmelse at vide at idag er vi helt færdige! 
Der er en aftale her på matriklen om at vi skal hjemmefra en dag eller to. Jeg vil gerne lave andet end bare sidde herhjemme hele ferien. Sådan er det når vi begge har arbejdsplads hjemme. Så passer de unge hus og husdyr imens, de gamle tager på udflugt. Jeg har da gjort mig tanker om hvor vi skal hen (vi er enige om retningen og målet begge to) Jeg vil gerne en tur til Norsminde, hvor jeg har tilbragt tiden når vi besøgte familien. Og så er Den gamle by, i Århus måske også et mål.  
Jeg har heldigvis nået meget af det jeg ville i min ferie. Male vinduer (sammen med ældste) køkken rengøring, spinde, strikke, lave ingenting, høste og være sammen med mine piger og svigersøn.

Hmmmm......hvad sker der??? jeg kan se mit indlæg med billeder på min Ipad, men uden på min alm pc??????

(Ingen billeder denne gang:-( billederne er taget med min Ipad og de kan åbenbart slet ikke lægges ind her!!??)

2 kommentarer:

  1. Lyder til at være en god ferie, og vejret har da været med dig i år. eg kan heller ikke se din billeder??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sus
      Næh Apple og Windows kommunikerer overhovedet ikke, kan jeg se. Jo bestemt en god ferie. Bedre end forrige år hvor vi ventede hele tiden, ja vi var faktisk slet ikke begyndt endnu på dette tidspunkt.

      Slet