tirsdag den 17. april 2012

Fridage

2 dage fri, dejligt. Igår var vi en tur i Tønder, skulle ha hænderne røntgen fotograferet. Yngste siger at det er strikkesyge de har, ha ha:-) Ondt gør de, men hvad det skyldes ved vi ikke endnu.
 Nå men det tog kun et øjeblik, så kunne vi nyde resten af dagen sammen, manden og jeg. Vi startede med et besøg på Højer Mølle. Pudsigt nok, har A.P.Møller Fonden her, doneret rigtig mange penge og vi besigtiger den samme dag som Mærsk Mckinney Møller dør. Men godt at fonden ville donere, for her er virkelig en fin mølle at se. Der var "skast"oppe på rundgangen, men en fin udsigt over landskabet. Der var ikke mindre blæst ude ved sluserne, men vi måtte lige ud og tjekke vandstand og vadehav.




Vi spiste frokost på Klostercafeen. Hvor er her bare stemningsfuldt og vi spiste rigtig god mad. Der blev selvfølgelig også tid til en tur i byen og det eneste jeg investerede i var en ny strikkebog, med en sjælevarmer som jeg altså må ha på pindene, engang ;-) (når jeg bliver millionær, for jeg tror den ender med at koste 5-600kr, hvis jeg bruger Isager garnet!!!)


Idag har jeg vasket råuld, købt til spindeaften hos Hanne i sidste uge og jeg har fundet tid til at spinde lidt af min håndfarvede uld. Lidt spændende, for jeg synes farverne ser lidt kedelige ud, men når først de bliver spundet, så ser det helt anderledes ud.



2 kommentarer:

  1. Det er altid skønt med en fridag, hvor man kan komme lidt ud o se sig om.....og skrabe til huse :-D.
    Dit garn ser spændende ud. Godt at høre at det var en god spindeaften.
    knus Kirsten

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten
    Tak:-) Det skal ihvertfald Navajo tvindes, ellers bliver det vist lidt for spraglet at se på.

    SvarSlet