søndag den 28. november 2010
fredag den 26. november 2010
En god uge
har det været, men 5 dages intenst kursus i "samspil og relationer i pædagogisk arbejde" gør altså at der ikke er mere plads til input ligenu. Det har været meget spændende og der har været mange gode erfaringsudvekslinger blandt ligesindede ;-) Nu kan strikketøjet findes frem, benene op og en kande the på bordet. Weekenden byder på lidt juleri, lidt loppemarkedsbesøg og lidt sysleri så vi kan få pyntet lidt til jul.
tirsdag den 23. november 2010
Fart på
har der været, men nu er roen faldet over mig igen. Arbejdsmæssigt er der spændende udfordringer og når det ikke har drejet sig om det, har årets store højdepunkt skullet overstås, nemlig det lokale julemarked med et par og fyrre udstillere, masser af besøgende, superhjælpsomme frivillige mennesker som gerne giver en hånd med og vores arbejdsgruppe som fungerede til UG. Yes we did it ! Benene har været trætte og hovedet såmænd også, men det giver en masse på energikontoen alligevel.
Nu kan jeg igen finde roen og tiden til mit strikketøj og rokken. Husker at det ikke behøver at køre videre i de forrige ugers tempo. Lidt a la at lukke luften lidt ud af ballonen.
Nu begynder julestemningen også at trænge sig på. Jeg var med børnene i IKEA for et stykke tid siden og der røg en del julegaver med hjem. Vores julelys er også købt. De kan kun købes ét sted, nemlig hos Lys i Laden . Det er en del af juletraditionerne her hos os.
Der er ikke sket så meget på strikke og spindesiden. mors trøje er færdig og jeg er stadig igang med min tunika. Jeg har spundet og tvundet silke med en tråd merino. Merinoen er spundet lidt uregelmæssigt for at udnytte silkens smukke farvespil. Billeder er der ikke taget nogen af pt, men de kommer.
Nu kan jeg igen finde roen og tiden til mit strikketøj og rokken. Husker at det ikke behøver at køre videre i de forrige ugers tempo. Lidt a la at lukke luften lidt ud af ballonen.
Nu begynder julestemningen også at trænge sig på. Jeg var med børnene i IKEA for et stykke tid siden og der røg en del julegaver med hjem. Vores julelys er også købt. De kan kun købes ét sted, nemlig hos Lys i Laden . Det er en del af juletraditionerne her hos os.
Der er ikke sket så meget på strikke og spindesiden. mors trøje er færdig og jeg er stadig igang med min tunika. Jeg har spundet og tvundet silke med en tråd merino. Merinoen er spundet lidt uregelmæssigt for at udnytte silkens smukke farvespil. Billeder er der ikke taget nogen af pt, men de kommer.
tirsdag den 2. november 2010
Skulle man måske ønske sig nogle flere hænder
til alle de projekter man kunne tænke sig at strikke? Nej, spøg til side, det gør såmænd ikke noget at der bliver tid til at overveje en ekstra gang om det virkelig er ønske projektet. Et af dem der skal tænkes lidt mere over, det står altså højt på listen, er Dominique fra Karen Noe. De søde piger hos Garniture, på Kreative Dage i Fredericia, gik rundt i den og den tiltalte mig rigtig meget. Mønster og garn kostede ca 400 kr, så det var overkommeligt. Men...jeg skal først ha strikket denne her http://cocoknits.com/knit/garments/women/liesl.html . Jeg må indrømme at jeg stadig er mættet af alle de skønne ideer og indtryk fra Fredericia. Ja...og så har jeg lige set at der er uldfestival i Saltum d.14. og 15. maj 2011. Dejligt at ha noget at se frem til.
søndag den 31. oktober 2010
Kreative kvinder på tøsetur
Vi var fem meget veloplagte kvinder som drog til Kreative dage i Fredericia igår. Vi havde arrangeret sammenskuds formiddagskaffe/the med boller og frugt. Så vi fik lækker bagagerums kaffe/the inden vi begav os ind i Alladins hule. Sikke en festlig dag vi fik. Nogle af os havde været her før og andre var med for første gang, så alle havde forskellige oplevelser. Der var bare så meget lækkert som kunne sniges med hjem, men man må altså kende begrænsningens kunst for at kunne gå rundt deroppe en hel dag. Jeg måtte dog forbi Karin og ha noget af hendes uld med hjem. Jeg manglede en blå til at tvinde sammen med silken som jeg er igang med at spinde og så røg der lidt silketwist med, til at pynte brocher med. Jeg fik også lokket 2 af de andre piger til at prøve at spinde hos Karin. Rigtig skægt for de lignede bare mig da jeg prøvede for første gang. Vi har også investeret i filt fra JHK-design, som skal laves til brocher. 2 rundpinde til lacestrik fra Addi og et stykke hør i lilla til en tunika kom også med hjem.
søndag den 24. oktober 2010
Ny energi
Giver det at have nogle dage fri og bare kunne nyde det og slappe af med mand, døtre og ældste datters kæreste. Vi tog til Skåne i et hyggeligt sommarstuga/sommerhus og alle klarede 5 dage uden internet og uden opvaskemaskine. Det var egentlig dejligt. De unge vaskede op flere gange dagligt og vi voksne ligeså. og det var jo faktisk ganske hyggeligt. Vi tog lidt på tur rundt i området for at se bl.a. Halla Mölla, Glimmingehus og Ales Stenar ved Kåseberga. Det var det skønneste stille vejr med lidt frost ved jorden og solskin. 
Glimmingehus er imponerende og fangede også de unge mennesker. Gabestokken blev i det mindste afprøvet :-)
Malmö skulle også afprøves og det indrømmer jeg gerne, at storbyelsker er jeg ikke. Men Ystad som vi har besøgt flere gange er hyggelig og her er et fint udvalg af butikker. Dog har de nogle møgkedelige garnbutikker hvor man ikke kan købe noget særligt og de forhandler åbenbart kun PONY strikkepinde.
Jeg fik også startet på min tunika i hør OG huskede at lave strikkeprøve og den passede, men efter 13 cm strik med 328 masker kunne jeg godt se at det ville blive str XXXXXXXX-L så det var en ommer. så nu er det mindre pinde og en større og bedre strikkeprøve inden jeg stater på opgaven.
mandag den 11. oktober 2010
Bare med at nyde det
At kunne sidde ude på trappen, en lun eftermiddag i oktober og strikke og drikke kaffe sammen med manden, er pragtfuldt. Man bliver varm i kinderne og fyldes med energi. Jeg fik da også lige sokke-strikketøjet motioneret. De bliver til mig selv disse lækre sokker. Karin har farvet garnet og mine piger synes også at det er nogle vildt seje farver. Jeg arbejder intenst på at min mors trøje bliver færdig i denne uge. Bomuldsgarn og jeg bliver aldrig perlevenner uanset hvor lækkert det er. Nej, jeg savner at få lækker uld på pindene igen. Jeg skal dog lige ha strikket en tunika i hør først også til mig selv.
Abonner på:
Opslag (Atom)