fredag den 28. januar 2011

Solen fik mig til at mærke

at det ikke kan vare længe før et strikketøj kan medbringes udendørs. Neej, det varer nu nok længere end jeg regner med, men solen varmede, trods minusgrader,  bare så dejligt i formiddags da jeg opholdt mig udendørs i læ, at jeg lige blev mindet om hvor skønt det er at sidde ude i forårssolen og strikke.
Kom bare an forår, jeg er klar :-)

lørdag den 22. januar 2011

fredag den 21. januar 2011

Retro sweater som ny igen


For 27 år siden strikkede jeg denne skønne islænder til min mand. Han elsker den og har brugt den rigtig meget. Det var så gået ud over ærmekanterne som trængte gevaldigt til fornyelse. Så nu har den (langt om længe) fået nye ribkanter på. Hvor længe den mon så kan holde må tiden vise.
Mønsteret er for længst gået fløjten, desværre. Men det er jo "dyrehandler Clausen modellen" og det må vel siges at være retro!

mandag den 17. januar 2011

Idas køkken hat

Nu skal Idas Køkken hat ;-) lige skylles engang og så tror jeg den bliver lækker.
Strikket med 2 tråde shetlandsuld fra BCgarn i mørk lilla og limegrøn.

søndag den 16. januar 2011

Status opgørelse eller sortering?

Idag har den stået på sortering af garn. Egentlig ikke et kedeligt job, for det er altså lækkert at få garnet mellem fingrene igen. Jeg skal flytte værelse til alle mine krea ting så jeg får lige sorteret og (måske) smidt ud.
Ikke at jeg får mere plads men det gamle værelse skal have en ordentlig overhaling, med ny puds på vægge og nyt gulv. Jeg har da også nået at male ½delen af det nye værelse og imorgen skal der hentes nye forsyninger af maling. Men det bliver godt, det ved jeg:-)

mandag den 10. januar 2011

Det er en spændende tid vi går i møde

Hvor er det skønt at have så mange spændende arrangementer i kalenderen, som man gerne vil være med til. Spindeforeningens generalforsamling (som absolut ikke er så tør som det lyder), Fiberfest i Ry, hvor jeg har meldt mig til Neverkont strik med Joan og måske er der en tur til håndarbejdsmessen i Middelfart.
Netto har i denne uge "Kæk og klassisk børnestrik" på tilbud og den måtte da med hjem. Jeg købte ikke noget garn, så spændende så det altså heller ikke ud. (Og lageret er rigeligt fyldt op)
Jeg måtte altså liige strikke mig en ny hat, for jeg så nemlig denne    http://www.ravelry.com/patterns/library/idas-kitchen men billederne kommer nu ikke i aften ;-) Den er nem , men jeg havde valgt at strikke den i Shetlandsuld fra BC garn og det er altså lidt kradst at at strikke med, men det bliver lækkert når det er vasket.

mandag den 3. januar 2011

Der bliver skam også spundet

 Jeg får skam også spundet indimellem, selvom det måske ikke er at se lige her ;-) så nu skal der altså "beviser på bordet". De to første billeder er merino/silke tvundet med en silketråd spundet af Karins silke kokoner. Lidt sjovt at spinde og der er godt nok mange meter i sådan en fyr. Ideen kom Susanne, Kirsten og Karin med. Det er nu godt med nogle gode supportere, som støtter en i at købe uld, så man kan lave sådan noget lækkert garn.

Farverne her kommer ikke helt til deres ret,
 men smukke er de. Det er også en tråd Tussah silke
 og en tråd merino, alt fra Karin.